Fastelavnsfest i bamsens tegn

23. februar 2017 08:53 , af Jesta Damgaard

Lørdag den 25-02-17 afholder HSK Fanklub det efterhånden traditionsrige Bamsekast i.fm. 1. divisionsdamernes vigtige kamp kl 15.00 imod Vendsyssel Håndbold.

Vestjyskbank Arena vil lægge gulv til, så medbring din egen bamse, hundens pivedyr eller en gammel sok og være med i konkurrencen, hvor hovedpræmien er en Charbroill gasgrill fra Dancook i Laurbjerg til en værdi af 3199 kr.

Der er en samlet præmiesum på over 8000 kr. og mange lokale sponsorer såsom ’JC Møbler’, ’Tattoo Fashion’, ’Sportigan’ og ’Matas’ har sponsoreret flotte præmier.

Bamsekast vil som det plejer foregå i halvlegen, men der er god grund til at komme tidligt i hallen. For de mindste er der nemlig fra kl. 14.00 arrangeret tøndeslagning med præmier til både kattekonge og kattedronning.

Derudover vil der være en præmie til bedst udklædte barn. Voksne er selvfølgelig også mere end velkomne til at trække i udklædningstøjet.

Gennem hele dagen vil HSK Fanklub servere gratis popcorn. Sæt kryds i kalenderen og kom og vær en del af festen - og husk at der også denne dag er gratis entré! Mød op – støt op

 

Blue Sunday 2-2-14

http://www.youtube.com/watch?v=CUo_YbxI76w

Bamsekast 14-03-2014

https://www.youtube.com/watch?v=TY-5zy27MYE